Julen er hjerternes tid…og mandlernes.
Vi er storforbrugere af mandler i julen, men hvor meget ved vi om dem.
Her er 10 facts om mandler.
- Mandler er ikke en nød som mange fejlagtigt går og tror. Mandler er faktisk et frø fra mandeltræet. På latin [Prunus Dulcis], og ja godt gættet mandler er i familie med blommer!
- Oprindeligt var mandler vilde..Surprice surprice.
Det er dem vi i dag kalder bitre mandler. Men over tid blev den kemiske sammensætning i træerne muteret og derfor har vi i dag søde mandler. Største delen af de mandler der dyrkes i dag er søde mandler. - Bitre mandler er giftige!
De indeholder stoffet amygdalin der når det kommer i kontakt med vand udvikler cyanid. - Mængden af cyanid i bitre mandler er dog lille, men et indtag på 8 til 10 mandler ville kunne slå et barn ihjel, voksne skal guffe ca. 60.
- Dog indeholder nogle opskrifter bitre mandler, men heldigvis i en meget lille mængde.
Her kan bla. nævnes vaniljekranse, marcipanmasse og andre kager. - USA er det land i verden der producerer flest mandler. For at sætte det i perspektiv bruger man hvert år i februar ca. 1 million bistader til bestøvningen. Bierne kommer fra hele USA.
Denne bestøvning er den størst ”kontrollerede” bestøvning i verden. - Mandlers dejlige marcipan smag kan forstærkes ved at bløde dem op i koldt vand i 10 timer.
De vil svulme lidt op får en mere markant smag. - Mandler smager også af mere hvis de bliver ristet af på panden. Den varme ”tørre” pande vil trække olierne frem i mandlerne ligesom ved nødder (Måske derfor man har tendens til at tro mandler er en nød). Perfekt til snacks og salater.
- Fint blendede mandler, mandelmel, kan erstatte dele af hvedemel i mange opskrifter. Man vil da få en dejlig ”nødde” lignende smag.
- Man bruger mandler til at lave olie, mælk, marcipan og likør (Amaratto)
Ingen kommentarer:
Tilføj en kommentar